Can AI be considered the inventor of a patent?

Kunstig intelligens var et af de varmeste emner i 2023 og ”ChatGPT” blev tilmed kåret som årets ord i 2023. Men vi har kun set overfladen af de juridiske aspekter og komplikationerne og brugen af AI giver. 

Senest har den britiske Supreme Court den 21. december 2023 offentliggjort deres afgørelse i en sag, hvor de skulle tage stilling til, hvorvidt en AI-drevet maskine kan angives som ”opfinder”, når der ansøges om patent (1).


Vi kommer nærmere ind på den britiske afgørelse senere, men først tager vi et nærmere kig på sagen, der dannede grundlag for afgørelsen.

Sagen kort

I 2018 indgav AI-forsker Dr. Stephen Thaler to patentansøgninger til den britiske patentmyndighed, hvor han angav en AI-drevet maskine ved navn DABUS (Device for the Autonomous Bootstrapping of Unified Sentience) som opfinder.

Thaler indgav patentansøgningen til forskellige patentkontorer over hele kloden, herunder European Patent Office (EPO), US Patent and Trademark Office (USPTO), Australian Patent Office, South African IP office, and the United Kingdom IP office.

 Sagens kerne udspringer af, at DABUS er en AI-drevet maskine og at DABUS var blevet instrueret til at opfinde et produkt. Denne instruks resulterede i to opfindelser. En fødevarebeholder, der var konstrueret ved hjælp af fraktal geometri, som muliggør hurtig genopvarmning, samt et blinkende fyr til at tiltrække opmærksomhed i en nødsituation. Disse opfindelser søgte Thaler patent på og anførte DABUS som opfinder.

Retspraksis fra øvrige jurisdiktioner

Thaler havde, som anført indledningsvis, indgivet patentansøgninger i stort set hele verden med det formål, at få DABUS anerkendt som opfinder som den første AI-drevene maskine nogensinde.


Selvom både England, USA, Taiwan og Europa (appelleret) har afvist at anerkende DABUS som opfinder, så er det er dog værd at bemærke, at Sydafrika rent faktisk har anerkendt en AI-drevet maskine som opfinder. 

Udover Sydafrika, så bekræftede en australsk domstol i 2021 at landets patentlovgivning anerkendte AI-opfinderskab. I den sag kom dommeren frem til, at DABUS kunne anføres som opfinder efter at have fortolket den almindelige betydning af ”opfinder” under Australias Patent Act, som ikke er begrænset kun til mennesker. Det var rettens opfattelse at en manglende anerkendelse af AI-opfinderskab ville være skadeligt for målet om at fremme innovation.

Sagen blev dog anket, hvor the Full Court of the Federal Court (Australiens næsthøjeste domstol) omgjorde den tidligere instans. Det skete på baggrund af en afgørelse fra High Court of Australia (landets højeste retsinstans), der brugte udtrykket ”menneskelig handling” for at definere patentberettigede emner.


Ved at anvende denne fortolkning fastslog Full Court, at DABUS ikke kan opføres som opfinder for patentansøgningen, fordi australsk patentlovgivning kun anerkender menneskelige opfindere.

 Den engelske sag

Den 4. december 2019 afgjorde en engelsk sagsbehandler, at DABUS ikke kunne være opfinder ifølge Patents Act, og at Thaler ikke havde ret til at ansøge om patent på grundlag af sit ejerskab af DABUS. Thalers ansøgninger blev derfor betragtet som værende trukket tilbage. Thaler ankede herefter sagen til den britiske Supreme Court.

 Supreme Courts Afgørelse

 Den britiske Supreme Court skulle i den forbindelse tage stilling til tre hovedspørgsmål:

• Omfanget og betydningen af termen ”opfinder” ifølge Patents Act, og om det inkluderer en maskine som DABUS.
• Hvorvidt Thaler alligevel kunne eje en opfindelse lavet af DABUS og være berettiget til at ansøge om og opnå patent på den baseret på hans ejerskab af DABUS.
• Hvorvidt Thalers ansøgning på baggrund heraf fortsat skulle anses som være trukket tilbage, som den britiske patentmyndighed var nået frem til.

Det første spørgsmål vedrørte således rækkevidden og betydningen af begrebet ”opfinder” i the Patent Act fra 1977, og hvorvidt det omfatter en maskine som DABUS. 

Thaler hævdede ved alle instanser, at de tekniske fremskridt og de nye produkter, der er beskrevet i patentansøgningerne, blev udviklet af DABUS, og at DABUS var opfinder. Dommeren accepterede Thalers præmis om, at DABUS skabte eller genererede de tekniske fremskridt, og at DABUS gjorde det selvstændigt ved hjælp af AI. Dommeren var dog ikke enig i, at dette gjorde DABUS til en ”opfinder” i lovens forstand.

Dommeren udtalte at selve strukturen og indholdet af lovens §§ 7 og 13 (og loven som helhed) alene tillader én fortolkning. En opfinder skal være en fysisk person, og DABUS er ikke en person. Det er en maskine. En maskine der har skabt eller genereret de tekniske fremskridt, der er anført i patentansøgningerne. 

DABUS kunne derfor ikke angives som opfinder, da en opfinder skal være en fysisk person.

I forhold til spørgsmålet om Thaler alligevel kunne eje en opfindelse lavet af DABUS og dermed være berettiget til at ansøge om og opnå patent, dømte retten ligeledes imod Thaler. Domstolen fastslog, at ejendomsretten til maskinen ikke faldt indenfor lovens anvendelsesområde, da loven giver en udtømmende liste over personer, der er berettiget til patentejerskab, når de ikke er opfindere (f.eks. en arbejdsgiver).

Dommeren fastslog også, at der ikke var grundlag for at anvende tiltrædelseslæren (dvs. at ejeren af eksisterende ejendom også ejer den nye ejendom produceret af den eksisterende ejendom), da en opfindelse ikke er en håndgribelig ejendom, hvor ejendomsretten kan videregives til ejeren af den maskine, der har lavet den.

Dommeren fandt således at Thaler heller ikke på dette grundlag kunne eje opfindelserne, som var lavet af DABUS.

Som konsekvens heraf blev svaret på det tredje spørgsmål, at Thalers ansøgning til den britiske patentmyndighed korrekt skulle anses som være trukket tilbage.

 Bemærkninger

 Den britiske Supreme Court konklusion er ikke overraskende og er i overensstemmelse med langt de fleste afgørelser fra udenlandske jurisdiktioner.

Det er først og fremmest vigtigt at understrege at den britiske Højesteret alene tog stilling til fortolkningen og anvendelsen af de relevante patentlovsbestemmelser på Thalers faktiske påstande, nemlig at opfindelserne er foretaget selvstændigt af DABUS, og at Thalers ret til at indgive patentansøgninger udspringer af hans ejerskab af DABUS.

Afgørelsen er formentlig også i overensstemmelse med hvad en dansk domstol ville komme frem til, da patentlovens § 1, 1. pkt. ligeledes alene giver opfinder retten til en fysisk person, hvilket er i tråd med EPO-afgørelsen om samme spørgsmål (2). Det vil derfor kræve en ændring fra politisk side førend en maskine, såsom DABUS, ville kunne anerkendes som en opfinder. 

Men selvom nogle lande har anerkendt AI som opfinder, så er retspraksis fra England og EU klar: Patentlovgivningen kræver at opfinderen er en person, og derfor kan DABUS ikke anerkendes som opfinder.

Moalem Weitemeyer følger tæt med i retspraksis og lovgivning omkring AI.

Såfremt denne nyhed giver anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partner Thomas Weitemeyer eller advokat Søren Bech.